Eskadrille 730 blev oprettet d. 1. januar 1954 på Flyvestation Karup, efter et direktiv fra Forsvarsministeriet fra det foregående år. Eskadrillen udnyttede tiden effektivt, og i september 1954 var den blevet udstyret med de nyanskaffede F-84G Thunderjet og flyttede til Skrydstrup i Sønderjylland.

Eskadrillen vænnede sig hurtigt til de nye omgivelser, og bortset fra en kort periode i Karup fra '59 til '61, har den været en velintegreret del af lokalsamfundet lige siden. Det berømte kaldenavn "BIRDSONG" er en direkte oversættelse af det lige så berømte lokale øl-mærke "Fuglsang", der bliver brygget i Haderslev.

Begyndelsen med Thunderjet var en periode med både godt og ondt. Perioden lagde grunden til mange stolte traditioner, der stadig holdes i hævd - så som den årlige "andefest". Men det var også en tid hvor erfaring i luften havde sin pris. Eskadrillen led under tabet af 10 fly samt et antal menneskeliv i årene indtil 1961.
I sommeren 1961 blev eskadrillen udstyret med F-100 Super Sabre. Et fly som skulle komme til at tjene eskaldrille 730 i over 20 år.

Super Sabre årene
Eskadrille 730 modtog de første F-100 fly i juni 1961, mens den stadig var i Karup, og kort efter flyttede den tilbage til Skrydstrup. Eskadrille 730 var den første eskadrille på Flyvestation Skrydstrup, der skulle flyve F-100, hvilket man nød at gøre opmærksom på overfor de andre eskadriller, som var udstyret med knapt så moderne fly. De første par år gik med at opbygge og forbedre eskadrillens operative evne, en evne der blev udvidet af forskellige opdateringer af F-100 flyene i 1965-67. Disse opdateringer betød bl.a. tilføjelsen af et nyt doppler-baseret navigations-system og et nyt sigte-display, og eskadrillen begyndte at udmærke sig ved konkurrencer i præcisionsbombning, som f.eks. NATO øvelsen "Bull's Eye".
I starten af 1970'erne skete der nedskæringer i Flyvevåbenet, og oliekrisen resulterede i en reduktion af den mængde brændstof der var afsat til træningsflyvning. Oven i disse problemer kom så en række ulykker i midten af 70'erne, og i 1977 blev hele F-100 flåden grounded i 4 1/2 måned, mens man undersøgte årsagerne til tabene og ledte efter mulige løsninger. Årsagen til problemerne viste sig at være fejl begået mens J-57 motorerne havde været til hovedeftersyn i udlandet. Flere modifikationer blev sat i værk, bl.a. en ny efterbrænder, som både øgede flyets ydeevne og reducerede antallet af motorfejl.

På trods af forbedringerne af Super Sabren's motor stod det sidst i 70'erne klart, at F-100's dage var ved at være talte. Beslutningen om købet af F-16 var på det tidspunkt taget. Eskadrille 730 fik sine sidste F-100 i 1980 og blev således den sidste enhed i det danske flyvevåben, som fløj i den type. F-100 æraen blev den tid hvor Eskadrille 730 og Flyvevåbenet som helhed blev fuldt udviklet til en moderne kampklar enhed, og flyet bliver da også husket med hengivenhed af de to generationer af piloter, der fløj det.
Eskadrille 730 og F-16
Siden 1981 har eskadrille 730 fløjet F-16 i A og B modellerne. Det nye fly betød også en ny rolle for eskadrillen, eftersom F-16 var beregnet til at klare både luftforsvar og luft-til-jord angreb. Dette betød omfattende ændringer i stort set alt lige fra eskadrillens arbejdsmønster til dens slagsang. Atten måneder efter udskiftningen af fly-typen blev 730 erklæret oprationsklar til NATO. Senere samme år blev det danske Afvisnings-beredskab delt mellem Aalborg og Skrydstrup. Dette er fortsat lige siden. To F-16 står på standby, klar til gå i luften i løbet af ganske kort tid (typisk indenfor 10 min.) 365 dage om året, 24 timer i døgnet. På Skrydstrup deler eskadrille 730 denne opgave med den anden Skrydstrup-baserede eskadrille.
I 1984 deltog eskadrille 730 for første gang i øvelsen Red Flag i Nevada i USA. Dette betød bl.a. at 4 danske F-16 for første gang skulle deployeres til den anden side af Atlanten. Øvelsen har siden da været en jævnlig tilbagevendende begivenhed, og udover det udbytte, som det har givet det mandskab, der direkte deltager, har det også givet eskadrillen og Flyvevåbenet erfaring med deployering i større skala. Denne erfaring blev yderligere forøget med indførelsen af lufttanknings-træning, med brug af amerikanske KC135 og KC10 tankfly. Evnen til deployere en eskadrille hurtigt, og over store afstande blev vital et par år senere da murens fald, og en ny sikkerheds-politisk situation satte NATO i en helt ny rolle og førte til oprettelsen af NATO's Immediate og Rapid Reaction Force (IRF og RRF).

Det danske bidrag til NATO's luft-reaktionsstyrker er en eskadrille F-16 fly. Eskadrille 730 blev pålagt denne opgave i januar 1996, og beviste evnen til at påtage sig den nye og krævende opgave ved at bestå en NATO Tactical Evaluation (TACEVAL) øvelse i marts måned samme år. Eskadrille 730 var således den første enhed i NATO's centrale region der bestod en IRF TACEVAL, og stå nu i forreste linie til, med dages varsel, at deployere hvorsomhelst som et svar mod en evt trussel mod fred og sikkerhed.
Deltagelsen i IRF er bare en af en lang række aktiviteter og opgaver som eskadrille 730 varetager i dag. Nogle af disse er dødsens alvorlige, medens andre er lidt morsommere. Eskadrillen i dag er på mange måder forskellig fra eskadrillen i 50'erne. Der er trods alt en rød tråd der er gået igen gennem alle årene, og det er den umiskendelige Eskadrille-Ånd og professionalisme, der stadig er lige frisk, og som betyder at eskadrillen er klar til at møde de udfordringer som det nye århundrede utvivlsomt bringer.